Bridgestone lancerer Battlax Adventure A42 udviklet til adventure-kørere
Fremragende balance mellem sikkerhed, tryghed, økonomi og komfort. Optimal balance mellem vådgreb og levetid. Mindre dækstøj og mere komfort på lange touring-ture. Det nye Battlax Adventure A42 er en stærk arvtager til sin populære forgænger Battlax Adventure A41.
Bridgestone har netop lanceret Battlax Adventure A42. Adventure-motorcykeldækket, udviklet under konceptet ‘the answer to the road-going adventurers’, bliver introduceret løbende på markeder verden over fra den 1. januar 2027.
Battlax Adventure A42 leverer en fremragende balance mellem sikkerhed, tryghed, økonomi og komfort til adventure-kørere, der primært kører på asfalt. Uanset om køreturen byder på bykørsel, snoede landeveje eller lange stræk på motorvej giver dækket en optimal balance mellem vådgreb og levetid, samtidig med at det bidrager til mindre dækstøj og dermed mere komfort på lange touring-ture.
Videreudvikling af et gennemprøvet fundament
Adventure-motorcykler er kendt for deres alsidighed – fra bykørsel til lange rejser. På det europæiske marked er efterspørgslen efter dæk i denne kategori steget med 45 % i løbet af det seneste årti1.
I december 2017 lancerede Bridgestone Battlax Adventure A41 for at imødekomme behovet blandt kørere i dette voksende segment – herunder stærke vådvejsegenskaber ved pludselig regn, forbedret slidstyrke og høj komfort på lange ture.
Battlax Adventure A42 bygger videre på forgængerens gennemprøvede fundament med forbedrede egenskaber på alle tre områder:
· Forbedrede vådvejsegenskaber: Battlax A42 reducerer dækslip ved acceleration ligeud med 14 % sammenlignet med den tidligere model2 og bidrager dermed til stabil kørsel – også i regnvejr.
· Længere levetid: Det nye Battlax A42 har længere levetid end forgængeren på både for- og baghjul – 18 % længere foran og 25 % længere bagpå2.
· Mindre dækstøj: Med en større kontaktflade er det nye Battlax A42 udviklet til at give bedre kørestabilitet og komfort. Interne tests viser, at dækkets støjniveau er reduceredet med 15 % sammenlignet med den tidligere model2.
Tekniske og teknologiske fremskridt
De markante forbedringer af Battlax 42 sammenlignet med forgængeren Battlax 41 er blandt andet opnået gennem nye gummiblandinger, et adventure-inspireret mønsterdesign og en optimeret konstruktion.
· Optimeret gummiblanding: I gummiblandingen i Battlax A42’s fordæk er anvendt en fleksibel polymer, der forbedrer vejgrebet, mens der i bagdækkets gummiblanding er anvendt en polymer, som øger slidstyrken og kilometertallet. Begge gummiblandinger har et optimeret indhold af silica og carbon, der sikrer en stærk balance mellem vådvejsegenskaber og dækkets levetid.
· Nyt mønsterdesign: Battlax A42 viderefører designet fra den nyeste Battlax-serie og har et markant og raffineret nyt mønster, der passer til adventure-motorcykler. Udover pulse groove-teknologien til mere effektiv vandafledning3 øger et revideret rilledesign mønsterets stivhed og forbedrer den samlede balance mellem vådvejsegenskaber, levetid og et lavt støjniveau.
· Optimeret konstruktion: Den opgraderede dækkonstruktion bygger på de centrale egenskaber i Battlax-serien og kombinerer dem med nye materialer og designvalg, der er målrettet adventure-motorcykler.
Lancering 2027 – størrelser
For 90/90V21M/C (54V) TL
110/80R19M/C 59V TL
120/70R19M/C 60V TL
Bag 150/70R17M/C 69V TL UM
150/70ZR18M/C 70W TL
170/60R17M/C 72V TL
Lancering 2028 – størrelser
For 90/90-21M/C 54V TL UM
100/90-19M/C 57V TL UM
120/70ZR17M/C (58W) TL
120/70ZR19M/C 60W TL
Bag 130/80R17M/C 65H TL UM
140/80R17M/C 69V TL UM
150/70R18M/C 70V TL UM
160/60ZR17M/C (69W) TL
170/60ZR17M/C 72W TL
Ved montering på en fælg beregnet til slange skal der anvendes slange.
1 Beregnet på baggrund af aggregerede data fra TYRES EUROPE (https://tyreseurope.org/).
2 Sammenligningen er baseret på Bridgestones interne test af Bridgestone BATTLAX ADVENTUREA42 over for Bridgestone Battlax Adventure A41 i dækdimensionerne 120/70R19M/C og 170/60R17M/C. Resultaterne kan variere afhængigt af korrekt vedligeholdelse af dæk og køretøj, vejforhold samt kørestil.