Potenza Race R-banedæk til Lamborghini Revuelto SV 2026
Bridgestones nyeste semi-slick banedæk, Bridgestone Potenza Race R, debuterer ved The Quail, A Motorsports Gathering 2026 sammen med den nye Lamborghini Revuelto SV (Super Veloce) 2026 som en skræddersyet variant af banedækket til den nye SV-supersportsvogn.
Potenza Race R løfter baneydeevnen for Bridgestone Potenza Race ved at kombinere en motorsportsinspireret gummiblanding med et nyt aggressivt mønster for ekstremt vejgreb og præcis håndtering på tørt underlag.
Resultatet er et højgrebsdæk, der giver hurtig opvarmning og stabile omgangstider fra første til sidste omgang, maksimerer Revuelto SV’s potentiale og leverer imponerende ydeevne på banen. Bridgestone Potenza Race R opnår dette, samtidig med at dækket fortsat er fuldt homologeret til offentlig vej.
Skræddersyet dæksortiment fra Bridgestone – eksklusiv dækleverandør
Som Lamborghinis officielle tekniske partner og eksklusive dækleverandør til alle Lamborghinis supersportsvogne er Bridgestone den eksklusive dækpartner til producentens nyeste V12 Super Veloce.
Bridgestone har udviklet et skræddersyet dæksortiment til Revuelto SV, der kombinerer Potenza Race R med ultra-high-performance-dækket Potenza Sport og vinterdækket Blizzak LM005 for helårsperformance.
Supersportsvogn viser, hvad Potenza Race R dækket kan præstere
Revuelto SV drives af en V12-hybridmotor og er formet af Lamborghinis racing-DNA. Den er den hurtigste og mest kraftfulde serieproducerede Lamborghini, der nogensinde er bygget i Sant’Agata Bolognese. Supersportsvognen har en topfart på mere end 345 km/t og accelererer fra 0 til 100 km/t på blot 2,4 sekunder.
- Lamborghini Revuelto SV er den perfekte bil til at introducere vores nye, skræddersyede Bridgestone Potenza Race R og vise, hvad det kan præstere. Lamborghini har været en fremragende partner i arbejdet med at realisere vores vision, siger Adrien Thormann, Director of OE Sales hos Bridgestone Europe.
- I 2023 valgte Lamborghini Bridgestone som eksklusiv dækpartner til Revuelto, mærkets første V12 HPEV-supersportsvogn nogensinde. Tre år senere lanceres den utrolige Revuelto SV igen med Bridgestone som eneste dækpartner.
Potenza Sport dækket bringer spændingen fra banen ud på landevejen
Som supplement til det banefokuserede Lamborghini-specifikke Potenza Race R bringer skræddersyede Bridgestone Potenza Sport-dæk spændingen fra Revuelto SV ud på landevejen.
Ultra-high-performance dækmonteringen leverer enestående højhastighedsperformance og styrepræcision på både tørre og våde vejbaner. Revuelto SV-ejere kan vælge det specialudviklede Potenza Sport med Bridgestones Run Flat teknologi (RFT). RFT gør det muligt for bilisten at fortsætte sikkert efter en punktering i 80 km ved op til 80 km/t med 0 bar dæktryk.1
Sortimentet fuldendes af skræddersyede Blizzak LM005 vinterdæk, som Bridgestone har udviklet til at levere topperformance for Revuelto SV-førere under udfordrende vinterforhold.
Bridgestones monteringer har den unikke Lamborghini-mærkning, som understreger deres eksklusive udvikling, og fås i 20- og 21-tommer størrelser (for/bag): 265/35 ZR20 (99Y) og 345/30 ZR21 (111Y). Alle fire monteringer er udviklet og produceret i Italien.
Ekstrem performance gennem optimering af hver eneste detalje
- Hos Lamborghini står Super Veloce for ekstrem performance, og det er præcis, hvad den nye Revuelto SV repræsenterer, siger Alessandro Farmeschi, Automobili Lamborghini Revuelto Product Line Director.
- Hver eneste detalje er optimeret – fra aerodynamik og kraftlevering til det skræddersyede Bridgestone-dæksortiment, der matcher bilens ekstraordinære egenskaber. Kombinationen af Revuelto SV og det nye Bridgestone Potenza Race R afspejler vores fælles engagement i ingeniørkunst på performanceområdets absolutte forkant.
Revuelto SV’s skræddersyede Bridgestone-dæksortiment er udviklet ved hjælp af Bridgestones egen Virtual Tyre Development-teknologi (VTD). VTD forbedrer effektiviteten i dækudviklingsprocessen.
Lamborghini og Bridgestone partnerskab siden 2021
Efter den historiske Fenomeno Roadster markerer Revuelto SV det andet Bridgestone-Lamborghini-samarbejde, der annonceres i år, og repræsenterer den seneste milepæl i deres seksårige partnerskab.
Siden det første samarbejde om Huracán STO i 2021 har Bridgestone og Lamborghini samarbejdet om nogle af brandets mest avancerede supersportsvogne, herunder Revuelto, Temerario og Fenomeno.
1 Kørselsdistance efter en punktering kan variere afhængigt af bilens belastning, udetemperatur, og hvornår TPMS-systemet aktiveres.